I sidste uge var Kulturprinsen inviteret til at deltage i konferencen TOOLS i Herning. Her fortalte Maria Bach Boserup, der er projektleder på Art EQUAL, Kulturprinsens internationale Erasmus+-projekt, bl.a. om de metoder, der arbejdes med i projektet, de erfaringer, Kulturprinsen har høstet gennem tidligere internationale projekter, og de mange gevinster, der kan komme ud af internationale samarbejder.

Konferencen var arrangeret af bl.a. Herning Bibliotekerne, Central Denmark og Kulturministeriet. Formålet var at udveksle erfaringer med og inspiration til arbejdet med internationale projekter.

Du kan læse mere om, hvad projektet Art EQUAL går ud på her.