Du påvirker verden i alt, hvad du gør. Når du spiser, køber ind, går i bad og transporterer dig rundt i landet. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre lidt. Men hvordan gør du din hverdag mere grøn og bæredygtig?

Det får du svar på til Grøn Dag, hvor Kulturprinsen og en lang række aktører sammen med Bæredygtigt Viborg i spidsen inviterer dig til en inspirerende ’Grøn Dag på Biblioteket’ med bl.a. oplæg, debatter, stande og workshops for børn.

 

LØRDAG D. 21. SEPTEMBER 2019 KL. 10.00-17.00

VIBORG BIBLIOTEKERNE, VESTERBROGADE 15, 8800 VIBORG

 

Fokus er på den grønne livsstil, så du kan tage en masse bæredygtige inputs og idéer med hjem i din hverdag. Sammen kan vi handle, passe på planeten og lære vores børn, at ingen er for lille til at gøre en forskel i verden.

Vi glæder os til at se dig til Grøn Dag på Viborg Bibliotekerne. 💪🌳🌿

 

Se og følg begivenheden på Facebook!

 

Grøn Dag bliver til i et samarbejde mellem: 

Bæredygtigt Viborg, Viborg Bibliotekerne, Kulturjægerne, Viborg Kommune, Viborg Naturpark, Kulturprinsen, Viborg Handel, Kulturselskabet, Sundhedscenter Viborg, Viborg Innovation Fond, Viborg Ungdomsråd, Revas og Cyklistforbundet Viborg.