Hvem er vi?

Kulturprinsen er et lokalt forankret, nationalt udviklingscenter for børne- og ungekultur med globalt udsyn.

Kulturprinsen arbejder for alle børn og unges lige ret til kunst og kultur.

Kulturprinsen er et nationalt talerør for børne- og ungekultur.

 

Hvad vil vi?

Kulturprinsen vil gennem kunst og kultur styrke mod, fantasi, livsduelighed, bæredygtig dannelse, handlelyst og kulturel identitet hos børn og unge – for at inspirere og ruste børn og unge til at navigere i forhold til det 21. århundredes udfordringer og muligheder.

Kulturprinsen vil arbejde med afsæt i FN´s Børnekonvention, og Kulturprinsens projekter vil forholde sig til FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

 

Sådan arbejder vi

Ud fra en undersøgende, eksperimenterende og modig tilgang skaber Kulturprinsen sammen med sine partnere indsigt og udsyn i den dagligdag, hvor alle børn og unge færdes.

Kulturprinsens primære samarbejdspartnere er dagtilbud og skoler, professionelle kulturformidlere, kunstnere, kunst- og kulturaktører samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

  • Forvandling

Kulturprinsen arbejder med nysgerrighed, fordybelse og refleksion som veje til vanebrud og forvandling. Kulturprinsen arbejder med æstetiske læreprocesser og inddrager børn, unge og voksne i såvel proces som produkt.

  • Formidling

Kulturprinsen opbygger netværk og fællesskaber mellem institutioner, forvaltninger, politikere, foreninger og erhvervsliv for at sikre den handlekraft, der opnås gennem engagement og samskabelse. Kulturprinsen formidler projekter, processer, metoder, modeller og viden til udvalgte målgrupper.

  • Forankring

Kulturprinsen skaber tværprofessionelle samarbejder mellem kunstnere og kulturformidlere samt lærere og pædagoger og forankrer hos børn, unge og voksne en handlelyst, der udvikles gennem kunst, kultur, leg og eksperimenter.

 

Kulturprinsen styrker således

Formål

  • Kulturprinsen er et regionalt, nationalt og internationalt udviklingscenter for børne- og ungdomskultur.
  • Institutionens formål er at forestå udviklingen af kvalitative og innovative nye kulturtilbud til børn og unge.
  • Kulturprinsen skal generere, udvikle og formidle ny viden på det børnekulturelle område.
  • Kulturprinsen skal, med afsæt i Viborg Kommune og igennem nationalt og internationalt samarbejde, medvirke til at synliggøre og fremme børne- og ungdomskultur hos andre kulturelle institutioner og aktører.
  • Kulturprinsen skal opbygge netværk og samarbejdsrelationer med kulturelle, kunstneriske og pædagogiske institutioner samt forskningsinstitutioner.