Vær med på første række, når Kulturprinsen præsenterer to samtaler fredag den 21. august. Kulturprinsen er samarbejdspartner på Kulturmødet 2020, der i år foregår i et digitalt format. Her sætter vi børnekulturen øverst på dagsordenen! I år bliver alle samtaler på Kulturmødet streamet online på Crowdcast, og du kan derfor tilmelde dig og invitere andre til at være med.

KUNST OG KULTUR I DAGTILBUD – Fredag 21. august kl. 10-11

Børn er det brændstof, som vi skal leve af i fremtiden. De skal klædes på med kreative kompetencer, kritisk sans og mod. Men hvordan sikrer vi en hverdag fuld af farver og fortællinger for de mindste? Panelet diskuterer, hvordan kunst og kultur kan øge kvaliteten i dagtilbud og fremme børns trivsel, leg, udvikling og dannelse. Samtalen præsenteres af Kulturprinsen i forbindelse med projektet LegeKunst.

Vært: Christian Have
Deltagere: Lars Geer Hammershøj, ass. professor, DPU og forskningskoordinator, LegeKunst / Andreas Rasch Christensen, forskningschef, VIA / Pia Skogberg, billedkunstner i LegeKunst / Merete Villsen, daginstitutionschef, Ikast-Brande Kommune

Se eller gense optagelse fra “Kunst og Kultur i dagtilbud”  – klik her

BØRNS MØDE MED KUNSTEN – Fredag 21. august kl 11 – 12

Erfaringer viser, at kunst skaber stor værdi i børns skoleliv og kan understøtte børns dannelse og livsduelighed. Alligevel bliver kunsten og de æstetiske fag i skolen og på læreruddannelsen stærkt underprioriteret. Spørgsmålet er, hvad det skyldes? Og hvad skal der til for at sikre børns ret til at møde kunst i hverdagen?

Paneldebatten præsenteres i samarbejde med Kulturprinsen og FOKUS – Forum for Kunst og Kultur i Skolen.

Vært: Clement Kjersgaard
Deltagere: Stefan Hermann, rektor, Københavns Professionshøjskole / Dorte Andreas, næstformand Skolelederforeningen / Tina Tarpgaard, koreograf og udvalgsleder i Huskunstnerudvalget, Statens Kunstfond

Se eller gense optagelse fra “Børns møde med kunstnen” – klik her