Vær med til den store afslutning på reformationsjubilæet i Viborg

Vær med til den store afslutning på reformationsjubilæet i Viborg

Tirsdag 31. oktober kl. 9-12 på Domkirkepladsen Målgruppe: Børnehaver, indskoling og mellemtrin.

Reformationsprojektet ”Luther roser og ege ønsker”.

Viborg Stift, Kulturskolen Viborg og Kulturprinsen inviterer til den tredje fase af reformationsprojektet ’Luther roser og egeønsker’, hvor børn i alderen 3-13 år bidrager til udsmykningen af en to meter høj egetræsport opstillet ved Domkirken.  Ideen er, at alle børn laver en rose eller et egeblad i keramik og præger dem med deres eget lille, personlige symbol. Alle blade og roser afleveres på Domkirkepladsen den 31. oktober og fastsættes på egetræsporten. Porten vil både være et vartegn for reformationen og et spektakulært billede på børns mangfoldige og individuelle kunstneriske skaben.

Der er udarbejdet en meget udførlig videomanual til den kunstneriske proces samt et inspirationsmateriale til projektet. Yderligere er der mulighed for at deltage i en 2-timers workshop med kunstner Susanne Ahrenkiel og her lære at arbejde med at udforme Lutherroser og egeblade i keramik. Der er plads til én pædagog pr. institution/én lærer pr. skole.

Læs mere om projektet, se værkstedsvideo og hent inspirationsmaterialet:

Daginstitutioner – klik her

Grundskoler – klik her

 

Vigtige datoer:

Tilmeldingsfrist: senest 15. september til Bettina Hansen på bettina.kulturprinsen@gmail.com.

Husk at oplyse: – navn på institution – navn, e-mail og mobil på kontaktperson  – antal deltagende børn samt klassetrin – om I ønsker at være med på workshoppen for pædagoger og lærere d.  21/9 kl. 10-12.

21. september kl. 10-12: Workshop for lærere og pædagoger på Kulturskolen i Viborg. Der er plads til 12 deltagere, som fordeles efter ’først til mølle’-princippet

31. oktober kl. 9-12: Reformationsafslutning på Domkirkepladsen i Viborg.

Udover at aflevere deres keramikroser og egeblade inviteres børnene også med til morgensang i Domkirken kl. 9.00. Da der ikke er ubegrænsede pladser til morgensang, reserverer vi plads til de deltagende børn, som fordeles efter ’først til mølle’-princippet.

Transporttilskud: Husk, at I kan søge om tilskud til transport til kulturelle tilbud og arrangementer, der afvikles i Viborg Kommune.  Læs mere her.