Læs alt om Kulturprinsen i 2017!

Læs alt om Kulturprinsen i 2017!

Den 13. udgave af Kulturprinsens årlige magasin, Krøllede Hjerner, er nu på gaden.

Her kan du læse om Kulturprinsens aktiviteter og projekter i 2017. Vidste du f.eks., at det var Kulturprinsen, der i 2014 udviklede Snapsting for Børn, som er vokset år for år, fra 2015 i samarbejde med Viborg Bibliotekerne og Kulturskolen i Viborg? Eller at vi i hele 2017 har haft travlt med aktiviteter og projekter i forbindelse med både reformationsfejringen og Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad? Eller at erfaringerne fra vores internationale projekt, Europæiske Kulturbørn, nu vokser videre i Kulturprinsens første EU-projekt, Art EQUAL? Eller at Kulturprinsen for fremtiden vil dykke ned i de potentialer, der ligger i arbejdet med såvel FNs 17 globale verdensmål for bæredygtig udvikling som de nye pædagogiske læreplaner for dagtilbud, der er på vej?

Alt det og meget mere kan du læse om i Krøllede Hjerner 2017. Du kan downloade magasinet her. Men du er også meget velkommen til at kigge forbi Kulturprinsen og få et trykt magasin – og måske en snak om, hvordan vi f.eks. kan hjælpe dig i forhold til dine ønsker og planer for eventuelle projekter.