Børnekulturel ildsjæl?

Børnekulturel ildsjæl?

Så er det ved at være tid til at kåre årets børnekulturelle ildsjæl!

Kender du nogen, der har gjort en særlig indsats inden for børne- og ungekulturen i Viborg, kan du indstille personen, foreningen eller initiativet til Nordea Fondens »Gode Liv – Viborg Børnekulturpris 2016«.

Send dit bud med en begrundelse for, hvorfor netop denne kandidat fortjener at blive nomineret, senest den 31.10 til Kulturprinsen – dorthe@kulturprinsen.dk. Alle er velkomne til at deltage, når prisen på 10.000 kroner uddeles ved et prisfestarrangement torsdag den 10. november klokken 15.30-17 på Café Brændpunktet i Viborg.

 

Uddrag fra artiklen :

“De bedste lærere er ikke altid dem, der er de bedste musikere, men dem, der har en vilje og evne til at formidle og give en energi videre til børnene, som man ikke kan uddanne sig til.” Sådan lyder 20-årige Andreas Horsfeldt Jensens bud på noget af det, der kan beskrive en ildsjæl.

Andreas Horsfeldt Jensen har sammen med andre unge fra foreningen MusikCamp de sidste fem år stået bag initiativet musikcamp i Løgstrup, som er et to dages sommerlejrtilbud til 40-50 børn i 4.-7. klasse, der ikke har erfaring med at spille musik. Siden har konceptet bredt sig til Hurup Thy, og i år kom den første musikcamp i Viborg i sommerferien.

 

Læs hele artiklen i Viborg Stift Folkeblad: ‘Hvem skal kåres som årets børnekulturelle ildsjæl?’

og læs også artikel om de tre nominerede: ‘Tre dyster om børnekulturpris – her er kandidaterne’

De tre nominerede kandidater er:
1. Viborg Trial Klub v. Ole Kristensen
2. Coding Pirates, Viborg v. fmd. Bjarke Annesen
3. Diana Dalmose, Marc Bray, Jesper T.L. Nielsen & Lene Mortensen (Luni Smil)

 

Vinderen af Nordea Fondens »Gode Liv – Viborg Børnekulturpris 2016« er Coding Pirates, Viborg v. fmd. Bjarke Annesen.

Et stort tillykke til Coding Pirates – Læs vinder-artiklerne her: ‘Pris til unge it-nørder og deres fædre’ og ‘Kulturpirater løb med børnekulturprisen’