Når moster Ellys paraply tænker højt



Når moster Ellys paraply tænker højt

Når moster Ellys paraply tænker højt

Kulturprinsen – Børnekulturens Udviklingscenter – har i samarbejde med Mønsted Kalkgruber inviteret 500 børn fra en række af Viborg Kommunes skole- og fritidsordninger til at lave anderledes og unik udstilling med udsmykkede paraplyer udstillet i gruberne.

 

Sammen med billedkunstnerne Anna Marie Holm og Marianne Thingholm havde børnene arbejdet med at udsmykke paraplyer ud fra paraplyens egen historie. Hvert barn havde medbragt hver deres egen paraply med dens helt unikke og specielle historie. Måske havde paraplyen reddet en i et stort regnvejr. Måske var den blæst væk og fundet igen efter langt tid.

I workshops har børnene og de to kunstnere sammen overført hver enkelt historie til paraplyerne på en kunstnerisk måde. Med tegninger, farver, collager eller ord. Hver paraply forvandles og omformes til at illustrere sin helt specielle historie.

Alle paraplyerne samledes til slut til en kæmpemæssig udstilling i Mønsted Kalkgrubers spektakulære scenografi. De mange forskelligartede og farvestålende paraplyer i de helt unikke omgivelser i gruberne inviterede til en ganske speciel visuel og sanselig oplevelse.

Udstillingen havde fernisering onsdag den 13. oktober kl. 15 med deltagelse af kunstnerne og de medvirkende børn og udstillingen kunne opleves i Mønsted Kalkgruber i løbet af efterårsferien og frem til den 31. oktober.

 

Målgruppe
500 børn fra skolernes SFO`er

Deltagere i projektet
SFO’er fra: Bjerregrav Friskole, Brattingborgskolen, Finderuphøj Skole, Hald Ege Skole, Houlkær Skole, Nordre Skole, Overlund Skole, Sparkær Skole, Vejrum-Viskum Friskole, Vestervang Skole og Viborg Friskole.

 

Info om projektet

Kontakt

Mona Pedersen, Kulturprinsen

Samarbejdspartnere

Billedkunstnerne Marianne Thingholm og Anna Marie Holm

En række skoler i Viborg

Mønsted Kalkgruber.