Min dag i 2031



Min dag i 2031

Min dag i 2031

–  Fremtidens indre rum

 

Tiden nærmer sig for leg med fremtidsvisioner. Temadage med fremtidsvisioner vil blive sat i spil og samspil mellem børn og kunstner/lærere. Med en kreativ og udfordrende tilgang vil der i proces-ugen (uge 40) blive arbejdet og reflekteret over fremtiden og de muligheder den rummer. I mødet med kunstnerne Henrik Westergaard, (billedkunstner), Stephan Gustin (arkitekt) og Christian Dietrichsen (musiker, kunstner) får børnene lejlighed til at udfolde egne visioner og kreativitet som udmøntes i et produktbidrag, der vil indgå i en fælles produktformidling onsdagen efter (uge 41).

 

Temadagenes hovedoverskrifter er:

Henrik – ”Det sanselige rum”

Stephan – ”Arkitektur er opløst”

Christian – ”Det indre rum”

 

Som inspiration – tanker fra kunstnerne:

Hvordan ser rummet ud? Er formen kantet eller rund? Hænger værelset overhovedet sammen med resten af beboelsen eller svæver det bare? Hvilke farver ser du for dig? Er det hele gennemsigtigt eller er der pangfarver på? Hvordan er indretningen? Svæver det hele eller er der tunge møbler? Hvilke lyde og musik kan du høre? Spiller vi på akustiske instrumenter eller er der kun støj? Hvordan føles rummet? Ru, glat, våd, tør, hårdt, blødt, råt, forfinet?

 

Hvilken rolle har kunsten? Går vi på lokum i en skulptur eller skider vi i en spand? Kan vi kun sove, hvis vi hører en speciel lyd? Skriver vi kun digte vha. konsonanter? Hvad spiser vi? Er der mad nok til alle? Og hvad med kærligheden? Lever vores hjerter et frit liv eller holdes vi kunstigt i live? Og mange, mange flere spørgsmål…..!

 

Mit RUM indeni: Kan jeg rumme nye tanker? Kan jeg rumme alle mennesker? Kan jeg rumme mig selv? Hvad rummer jeg? Kan jeg rumme de udfordringer jeg møder? Ved jeg hvem jeg er? WaRUM?

 

Det RUM vi har sammen: Forstår vi hinanden? Giver jeg plads til dig? Skændes vi? Krammer vi? Går vi tur sammen? Ler vi sammen? Stikker vi af sammen? Deler vi hemmeligheder? Kan du li mig?

 

Kære ”elever”, eller måske er det os voksne der er elever?! For fremtiden er jo jeres! Så vi glæder os til at se, hvad I ser, når I kigger ind i fremtiden og viser os de forestillinger som jo vil bygge den.

 

At lege er der, hvor vi kan mødes; ”Kreatoren”-Henrik, ”Arkitektpusheren”-Stephan og ”Lommefilmosoffen”-Christian er bare forklædt som voksne kunstnere. Så vi glæder os til at lege fremtiden frem, sammen med jerJ

 

 

 

Workshoppen kører i skolerne i uge 40 og de færdige værker præsenteres d. 13. oktober på Kulturprinsen. Selve ferniseringen er for alle de involverede børn, deres forældre og søskende og lærerne.

Info om projektet

Projektejer

Kulturprinsen

Kontakt

Ulla Voss Gjesing